Uge 7/8 - 2014

Akut og kronisk hepatitis C 2013

Akut hepatitis C

I 2013 blev der anmeldt ti tilfælde af akut hepatitis C til Statens Serum Institut (SSI). Heraf var otte mænd (alder 25-51 år) og to kvinder, der var 37 og 44 år. Begge kvinder og to af mændene var smittet ved intravenøst stofbrug. De øvrige seks mænd var smittet ved homoseksuel kontakt, alle seks kendt hiv-positive. Fire af de homoseksuelt smittede var sandsynligvis smittet i Danmark og de sidste to i Tyskland.

Kronisk hepatitis C

I 2013 blev der anmeldt 214 tilfælde af kronisk hepatitis C-infektion, heraf var 145 (68 %) mænd. Medianalderen for mænd var 45 år (spændvidde 21-78 år) og 47 år (spændvidde 21-66 år) for kvinder, tabel 1.

Tabel 2 viser fordelingen på region og landsdel samt anmeldelsesincidensen pr. 105 borgere. Data for 2013 er sammenholdt med den gennemsnitlige incidens for perioden fra 2009 til 2012.

Der observeredes et fald i den samlede forekomst af HCV-anmeldelser i rapporteringsperioden sammenlignet med de foregående fire år. Faldet kan formentlig delvist forklares med forsinket rapportering af HCV-anmeldelser.

Smitteforhold

I alt 164 (77 %) havde erhvervet infektionen i Danmark, og 50 (23 %) var smittet i 24 andre lande. Blandt de immigranter, der var smittet før ankomsten til Danmark, var der 15 (42 %), som ikke blev anmeldt de første fem år efter deres indrejse; diagnosetidspunktets placering i forhold til anmeldelsestidspunktet kendes ikke. Denne gruppe ville have fordel af at blive testet for HCV ved ankomsten til Danmark, da det ville muliggøre tidlig hepatitis C-behandling med henblik på at reducere risikoen for progression til svær leversygdom. Smittemåde fremgår af tabel 3.

Intravenøst stofbrug blev angivet som smittekilde i 154 (72 %) af de anmeldte tilfælde. Af de tilfælde, der var erhvervet ved intravenøst stofbrug, var 90 % erhvervet i Danmark.
Elleve personer (5 %) var anmeldt som nosokomielt smittede. Blandt disse var to danskere, der var smittet i Danmark via blodprodukter før 1991, hvor HCV-screening af donorblod blev indført. Alle de ni nosokomielt smittede immigranter var smittet før ankomsten til Danmark.

I syv tilfælde rapporteredes seksuelt overført smitte, herunder to tilfælde af homoseksuel smitte; begge disse tilfælde var også kendt HIV-positive.

Tatovering blev identificeret som den mest sandsynlige smittevej i fire tilfælde; to af disse var i forbindelse med hjemmetatovering med usterilt udstyr. De to andre havde fået lavet deres tatoveringer i udlandet.
En person angav at være blevet smittet ved at dele et apparat til måling af blodsukker med en intravenøs stofbruger.

Kommentar

Hepatitis C giver sig sjældent til kende som akut sygdom, men diagnosticeres som regel først i det kroniske stadium. Derfor kan anmeldte tilfælde med kronisk hepatitis C hovedsageligt tilskrives smitte, der ligger mange år tilbage, hvilket forøger risikoen for senfølger så som kronisk leverskade.

Akutte tilfælde af hepatitis C blandt HIV-positive mænd, som har sex med mænd (MSM), rapporteres stadig oftere i udlandet. Der synes at være en sammenhæng med seksuel adfærd, der involverer slimhindeskader og derfor risiko for blødning. I Danmark bliver HIV-positive MSM regelmæssigt screenet for hepatitis C, og hvert år diagnosticeres et antal tilfælde i denne risikogruppe. Man har diskuteret, om HIV-negative MSM også har en forhøjet hepatitis C-risiko, fordi deres seksuelle adfærd muligvis ligner de HIV-positives. Flere studier gennemført i en række lande har imidlertid fundet, at HIV-negative MSM's hepatitis C-risiko svarer til baggrundsbefolkningens. Der er således ikke evidens for, at det ville være fordelagtigt at indføre hepatitis C-screening blandt HIV-negative MSM.

Hepatitis C-infektion erhverves i Danmark fortrinsvis ved intravenøst stofbrug. Siden 2007 har misbrugscentre skullet screene deres brugere for hepatitis C. De fleste IV-stofbrugere er smittet med HCV, flere år før de kommer til misbrugscentrene. Det er således kun fire (3 %) af de 158, der er anmeldt med denne smittemåde, der er diagnosticeret med akut hepatitis C.

Da systematisk HCV-screening blandt andre mulige risikogrupper, så som indvandrere fra højendemiske lande, ikke gennemføres, må det formodes, at andelen af diagnosticerede og anmeldte personer her er underrapporteret i forhold til faktisk antal smittede.

Et studie, som estimerede prævalensen af kronisk hepatitis C i Danmark, konkluderede, at der er ca. 17.000 kronisk smittede personer i Danmark, hvilket svarer til 0,38 % af den danske befolkning over 15 år. Det vurderes, at 46 % af disse patienter er udiagnosticerede og derfor ikke modtager relevant behandling til trods for, at behandlingsmulighederne for hepatitis C løbende styrkes. Det er derfor afgørende, at personer, som af ukendt årsag har forhøjet ALAT, bliver screenet for hepatitis C, og at personer, der er smittet med hepatitis C, bliver henvist til en specialafdeling med henblik på videre behandling af deres sygdom. (A. Wendland, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Mæslinger i København

Et barn på 12 måneder har fået påvist mæslinger på Hvidovre Hospital. Barnet var ikke MFR-vaccineret pga. lav alder, og der er ikke nogen kendt smittekilde, herunder ophold i udlandet. Under sygdomsforløbet forud for diagnosen har barnet siddet i venteværelse med andre børn og voksne hos den praktiserende læge, i lægevagten og i forbindelse med indlæggelsen. Den praktiserende læge og Hvidovre Hospital har i samarbejde med Embedslægeinstitutionen sikret information af de patienter, der kan have været udsat for smitte.

Læger i Københavnsområdet opfordres aktuelt til at være ekstra opmærksomme på diagnosen hos børn og yngre voksne med symptomer på mæslinger. Det er vigtigt, at personer mistænkt for mæslinger så vidt muligt ikke opholder sig i venteværelser med andre patienter, idet mæslinger er yderst smitsom.

Diagnosen kan verificeres ved påvisning af IgM-antistoffer i blodet. Hurtigdiagnostik af virus med PCR udføres fra svælgpodning og urin (evt. blod) på virologisk afdeling på Statens Serum Institut. Laboratoriepåvist mæslingeinfektion er anmeldelsespligtig på formular 1515.

Vaccination mod mæslinger er en del af MFR-vaccinen, som tilbydes alle børn i børnevaccinationsprogrammet. Vaccinen kan også gives til ikke tidligere vaccinerede voksne. De skal dog selv betale for vaccinen. Hvis ikke-immune personer med sikkerhed har været udsat for smitte, kan MFR-vaccination inden for 3 døgn eller injektion med humant normalt immunglobulin inden for 6 døgn efter smitte forebygge eller mildne sygdommen.
(M. Brasholt, Embedslægerne Hovedstaden, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

19. februar 2014