CEI-NYT
Information fra Central Enhed for Infektionshygiejne
Nr 119 - Oktober 2011
Desinfektion af vaginalslimhinden forud for gynækologiske indgreb
På baggrund af en forespørgsel vedrørende desinfektion af vaginalslimhinden forud for gynækologiske indgreb har CEI gennemgået litteraturen på området. Følgende kan konkluderes:
- Der fandtes ingen evidens for, at præoperativ desinfektion af vaginalslimhinden forud for forskellige former for gynækologiske indgreb reducerer forekomsten af postoperative sårinfektioner.
- Der fandtes signifikant forøget risiko for postoperativ sårinfektion efter præoperativ afvaskning af vaginalslimhinden med saltvand alene.
- Der fandtes ingen evidens for, at vaginal desinfektion med klorhexidin forud for normale vaginale fødsler reducerer forekomsten af infektioner med HIV, gruppe B streptokokker eller andre infektioner hos nyfødte.
Fremover anbefales således ikke desinfektion af vaginalslimhinden i forbindelse med gynækologiske indgreb.
Tilsvarende bør vaginalslimhinden ikke afvaskes med saltvand.
En detaljeret gennemgang med tilhørende referencer kan findes på CEI’s hjemmeside, Bilag VIII.
Anafylaksi ved brug af klorhexidin-coatede katetre
Klorhexidinallergi i form af hududslet og anafylaktiske reaktioner er beskrevet kasuistisk tidligere (1), men er i relation til den udbredte anvendelse sjælden (2,3). Der er imidlertid i de senere år fra bl.a. England beskrevet tilfælde, der har relation til anlæggelse af klorhexidin-coatede centralvenekatetre (3,4,5). Flere patienter har i forbindelse med thoraxkirurgiske indgreb reageret med en svær anafylaktisk reaktion umiddelbart efter insertion af et sådant kateter, efter at anæstesien var indledt, og for nogle af patienterne måtte den planlagte operation udsættes. Flere patienter viste sig at have haft svage hudreaktioner på klorhexidin tidligere.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at en allergisk reaktion i forbindelse med intravaskulær kateteranlæggelse kan skyldes klorhexidin. I flere af de beskrevne tilfælde var lægerne endvidere ikke opmærksomme på, at det var coatede katetre, der blev anvendt. Generelt anbefaler CEI ikke anvendelse af katetre coatede med antimikrobielle midler.
Referencer
1) Garvey L et al. Ugeskr Læger. 166:382-83, 2004.
2) Råd og Anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren. SSI, 2004.
3) Jee R et al. Br J Anaest. 103:614-5, 2009.
4) Guleri et al. J Hosp Infect. 76:S58, 2010.
5) Stephens R et al. Br J Anaest. 87:306-8, 2001.
SIK og RIK / engangs- og intermitterende kateterisation af blæren ifølge revideret DS 2451-6
DSFH’s temadag den 12. maj 2011 behandlede bl.a. dette emne. Efterfølgende har CEI modtaget nogle uddybende spørgsmål, hvorfor vi her bringer et kort resumé vedrørende anbefalingerne for SIK og RIK.
Ren intermitterende kateterisation (RIK) og steril intermitterende kateterisation (SIK) giver færre tilfælde af bakteriuri og manifest urinvejsinfektion end anvendelse af blærekateter à demeure. RIK/SIK bør derfor foretrækkes i alle tilfælde, hvor blæretømning med kateter er indiceret, hvor det kan praktiseres, og hvor kontinuerlig urinopsamling ikke er påkrævet. Formålet er at erstatte eller supplere den naturlige vandladning. Der er ikke dokumentation for, at SIK giver færre urinvejsinfektioner i forhold til RIK.
SIK anbefales ved kateterisation foretaget af sundhedspersonale.
RIK anbefales, når personen selv eller en pårørende/personlig hjælper udfører proceduren.
Medicinsk indikation skal foreligge og kan være: Urinretention eller residualurin kompliceret med fx recidiverende urinvejsinfektioner, inkontinens eller andre vandladningssymptomer, samt neuromuskulær blæredysfunktion med risiko for højt blæretryk. Inden kateterisation skal genitalområdet soigneres ved synlig forurening. Ved SIK skal anvendes aseptisk teknik. Sterilt kateter med hydrofil overfladebelægning foretrækkes, da det mindsker traumatiseringen af urethralslimhinden, giver færre tilfælde af hæmaturi og formentlig også færre urinvejsinfektioner end kateter uden hydrofil overfladebelægning kombineret med gel i urethra. Patientpræferencen er også til fordel for katetre med hydrofil overfladebelægning.
Ved SIK skal sterilt vand/saltvand anvendes til fugtning af kateter.
Ved RIK anvendes rent vand eller sterilt vand/saltvand til fugtning af kateter.
Ved anvendelse af kateter uden hydrofil overfladebelægning skal der instilleres steril gel i urethra (min. 10 ml hos mænd; almindeligvis 5 ml hos kvinder). Gel med klorhexidin anbefales ved en enkeltstående kateterisation, mens gel uden klorhexidin foretrækkes ved intermitterende kateterisation. Daglige gentagne gelinstillationer kan medføre ulemper så som udflåd fra urinrøret af den installerede gel, nedsat seksuel tilfredsstillelse ved hyppig brug af gel med lokalanalgetikum, svie og toksisk/allergisk reaktion ved hyppig brug af gel med klorhexidin.
Til engangskateterisation hos kvinder anvendes kateter med lige spids (Nelatonspids). Hos mænd anvendes kateter med enten lige spids eller med bøjet spids (Tiemann). Sidstnævnte kan være en fordel hos mænd med stor prostata. Spidsen skal vende opad, når den føres gennem den bagerste del af urinrøret. Hos voksne anvendes almindeligvis Ch.12-16. Tynde katetre kan specielt hos mænd være vanskelige at anlægge. Kateterlængden er 7-25 cm hos kvinder og 30-45 cm hos mænd.
Blæren skal tømmes fuldstændigt ved hver kateterisation. I liggende stilling kan blæretømningen forbedres ved tryk over blæren.
Blæretømningsintervallerne varierer individuelt afhængig af behandlingsindikationen. Det vigtigste er regelmæssig blæretømning. Ved fastlæggelse af frekvensen tages der hensyn til, om patienten har delvis eller total urinretention, diuresens størrelse og problemets størrelse. Erfaringen viser, at såfremt infektionsrisikoen skal nedsættes, skal mængden af urin i blæren (gennemsnitligt kateterisationsvolumen) være under 400 ml. Kateterisationsfrekvensen skal øges, såfremt der fortsat er betydende infektionstilbøjelighed. I de fleste tilfælde er kateterisationsfrekvensen 2-6 gange daglig. Det kan være en hjælp at føre vandladningsskema, når kateterisationsfrekvensen skal fastlægges.
Skybrud over København 2. juli 2011
Oprydningsarbejdet efter det store skybrud 2. juli kan have medført sygdom efter kontakt med kloakvand og slam. Epidemiologisk afdeling og Central Enhed for Infektionshygiejne har udsendt et spørgeskema til arbejdspladser, der har deltaget i oprydningsarbejdet i dagene 2.-9. juli.
Heri spørges om sygdomssymptomer, brug af værnemidler og øvrige forebyggende tiltag. Sideløbende med dette er der foretaget en interviewundersøgelse af borgere i det skybrudsramte område om samme emner. Svarene bearbejdes p.t. og resultaterne vil blive fremlagt senere.
Forholdsregler i forbindelse med skybrud/vandskade kan findes på CEI´s hjemmeside under Infektionshygiejniske retningslinjer, vandskade.
Dette års danske masterafhandlinger med infektionshygiejnisk fokus
Følgende 4 hygiejnesygeplejersker har i år fået godkendt deres masterafhandlinger og er blevet tildelt MPH-graden ved Århus Universitet:
- Anne-Marie Andersen, Århus Universitetshospital, Skejby: Infektionshygiejne på plejehjem i Århus Kommune.
- Jan Koldbro, Aalborg Sygehus: Hygiejnekontaktpersoner, håndhygiejne og nosokomielle infektioner i intensive afdelinger i Region Nordjylland.
- Tinna Urth, Aalborg Sygehus: Resistente stafylokokker - identifikation af patienter med høj risiko for svigtende behandling.
- Dorthe Aaen, Aalborg Sygehus: Spredning af Methicillinresistent Staphylococcus aureus på barselsgang – En sundhedsøkonomisk analyse.
Afhandlingerne er ikke elektronisk tilgængelige. CEI ønsker til lykke.
Nordiska högskolan för folkhälsovetenskap /NHV i Göteborg
Flere hygiejnesygeplejersker er efter endt eksamen i diplomprogrammet Smittskydd/ Vårdhygien fortsat på masterprogrammet i Public Health. To har nu fuldført masterspeciale inden for det infektionshygiejniske felt. Anita Børseth (N) har skrevet om: Enerom, et smitte- og sykdoms forebyggende tiltak i sykehus, og Susanne Wiklund (S) har skrevet om: Vad innebär det att drabbes av ESBL-bildande tarmbakterier? Sidstnævnte afhandling kan findes på www.nhv.se, Master of Public Health 2011.
Utilsigtede hændelser (UTH) – anmeldelse af infektioner på hospitaler og i primærsektor
Fra 5. januar 2011 er der sket ændringer vedrørende hvem, der kan/skal anmelde, og hvilke utilsigtede hændelser, der skal rapporteres. Væsentligt for det infektionshygiejniske område er, at såvel hospitaler (inkl. privathospitaler), læge- og tandlægepraksis, plejeboliger/-hjem, hjemmepleje og botilbud i regioner/kommuner er omfattet, og at der nu også er pligt til at rapportere infektioner som utilsigtede hændelser.
Også patienter og pårørende har fra 1. september 2011 mulighed for at rapportere.
Der rapporteres dels lokalt, dels centralt. Formålet er at udnytte anmeldelserne til systematisk læring, så patientsikkerheden og kvalitetsudviklingen i sundhedssektoren understøttes.
CEI ser frem til, at dette kan medvirke til at forebygge infektioner i sundhedssektoren, og specielt at den lokale forankring i samarbejde mellem kvalitets-/patientsikkerhedsenhed og infektionshygiejnisk enhed ude i de kliniske afdelinger kan medvirke til øget opmærksomhed på, at infektioner kan forebygges, og til implementering af forebyggende tiltag. I forbindelse med ændringen er den centrale databehandling (DPSD) overgået fra Sundhedsstyrelsens regi til Patientombudet. Læs mere på www.dpsd.dk.
HAI-BA – datafangst til overvågning af infektioner erhvervet i sundhedssektoren
En national database med mikrobiologiske data er de seneste år blevet etableret, med base på SSI. Med inspiration i erfaringer fra Region Midtjylland har Sundhedsministeriet derfor foreslået, at disse mikrobiologiske data også udnyttes til overvågning af sygehuserhvervede infektioner, ved sammenkobling med andre elektroniske data, fx patientadministrative data, antibiotikadata, klinisk biokemiske og radiologiske data.
Et indledende møde mellem regionernes administrative og mikrobiologiske afdelinger, Sundhedsministeriet og SSI blev afholdt den 7. september. Det blev besluttet i første omgang at igangsætte et feasibility-studie til belysning af, om det på nuværende tidspunkt teknisk kan lade sig gøre at udtrække og sammenkøre de relevante data. Herefter følger udarbejdelse af en model for bearbejdning af disse data.
Nyansættelse på SSI
Brian Kristensen er ansat som ledende overlæge i Central Enhed for Infektionshygiejne pr. 1. november. Brian er speciallæge i klinisk mikrobiologi og kommer fra Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus, hvor han siden 2002 har været leder af Infektionshygiejnisk Afsnit.