PDF-ikonPrintikonTip en ven

Ny styrelse med ansvar for smitteberedskab og overvågning samt sundhedsdokumentation samles på SSI

Oprettelsen af den nye styrelse sker som led i en større omstrukturering af Ministeriet for sundhed og forebyggelse, hvor  Styrelsen for National Sundheds-it og en række dokumentationsopgaver fra Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og departementet samles på Statens Serum Institut.

Ændringerne træder i kraft  1. marts 2012, og vil indebære at alle data for befolkningens sundhedstilstand og data vedrørende aktivitet, økonomi og kvalitet i sundhedsvæsenet fremover samles  og analyseres i den nye styrelse på SSI. Styrelsen vil også have ansvaret for at koordinere it-understøttelsen i sundhedsvæsenet. 

I forbindelse med omlægningen overtager SSI desuden personaleadministrationen for hele ministerområdet. Omlægningerne indebærer en udvidelse af SSI´s medarbejderstab med ca. 150 personer. SSI's nuværende opgaver fortsætter uændret.

Baggrunden for omlægningerne er dels regeringens initiativ om ”Effektiv administration i staten”, dels en generel tilpasning til de kommende års økonomiske rammer. Omlægningen berører således flere andre områder, og indebærer blandt andet at Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen lægges sammen til en ny Sundhedsstyrelse.

Læs mere om omlægningerne på Ministeriets hjemmeside.

Søg i nyheder: