PDF-ikonPrintikonTip en ven

Medicin mod halsbrand giver ikke forøget risiko for medfødte misdannelser

Behandling med syrepumpehæmmere mod halsbrand og sure opstød i graviditetens første trimester er ikke forbundet med alvorlige medfødte misdannelser hos de nyfødte børn. Det er konklusionen på en stor undersøgelse, som forskere fra Statens Serum Institut (SSI) publicerer i det højt estimerede lægetidsskrift New England Journal of Medicine.

Gravid kvinder holder om sin mave og smiler

Gravide kan trygt tage medicin mod halsbrand og sure opstød

Halsbrand og sure opstød er udbredt i graviditeten

Cirka en fjerdedel af alle gravide oplever gener i form af halsbrand og sure opstød allerede i første trimester. En del af disse kvinder får anbefalet syrepumpehæmmere af deres læge. Disse lægemidlers sikkerhed i forbindelse med brug under graviditeteten er aldrig undersøgt i kliniske forsøg. Det har derfor længe været et åbent spørgsmål, om den udbredte brug af disse lægemidler under graviditeten kunne have bivirkninger, særligt i forbindelse med fostrets udvikling.

En undersøgelse baseret på registerdata

Björn Pasternak og Anders Hviid, begge forskere ved Afdeling for Epidemiologisk Forskning på SSI, har sammenholdt data fra Sundhedsstyrelsens fødselsregister for 840.968 levendefødte børn med data fra Lægemiddel-databasen og Landspatient-registeret, og undersøgt brugen af syrepumpehæmmere i graviditetens første trimester.

Syrepumpehæmmere blev brugt i 3.651 af graviditeterne. Resultaterne viser, at risikoen for at få børn med alvorlige misdannelser ikke er forhøjet, selvom man benytter syrepumpehæmmere i graviditetens første trimester. 

Unikke danske muligheder 

Den almindelige sikkerhed ved brug af syrepumpehæmmere er veldokumenteret, men man har hidtil kun haft sparsom viden om, hvorvidt det også var sikkert at bruge disse præparater i forbindelse med en graviditet. ”Undersøgelsen er et godt eksempel på hvordan man i et land som Danmark med gode registre er i stand til at foretage analyser af lægemidlers sikkerhed,- også i de tilfælde hvor egentlige kliniske forsøg har deres naturlige begrænsninger”, udtaler de to forskere. Forskerne understreger, at selvom undersøgelsen er den hidtil største af sin art, kræves der flere undersøgelser for at kortlægge den præcise risiko for særligt sjældne misdannelser.

Vi har benyttet de danske registre til gavn for lægemiddelsikkerheden

Læs den videnskabelige artikel

Pasternak B, Hviid A. Use of proton-pump inhibitors in early pregnancy and the risk of birth defects. N Engl J Med 2010;363: 2114-23

Hvad er syrepumpehæmmere?

Der findes to typer medicin til at behandle for meget mavesyre:

  • Syreneutraliserende midler (antacida)
  • Medicin som nedsætter syreproduktionen (H2-blokkere og syrepumpehæmmere)

Syrepumpehæmmere virker ved at nedsætte mavens produktion af syre. Herved falder pH i maven, og symptomerne lindres. Syrepumpehæmmere virker ikke ligeså hurtigt som de syreneutraliserende midler, man kan få i håndkøb, men de virker til gengæld i længere tid.

(Kilde: sundhed.dk)

Søg i Forskningsnyt:

Kontakt

Afdeling for Epidemiologisk Forskning
Björn Pasternak

Tlf.: 3268 8150

 

 

Registerdata